– en bog om mønsterbrydere
En række hudløst ærlige beretninger om svigt i barndommen, om at kæmpe for sit selvværd og skabe en tilværelse med anderledes værdier end dem, man er opvokset med – og på samme tid en kærlighedserklæring til livet!
I Move on har billedkunstneren Julie Edel Hardenberg inviteret en række mennesker til at fortælle brudstykker af deres personlige historier. Fælles for dem er, at de har formået at bryde med de negative sociale mønstre, som har præget deres opvækst.
For Julie er det vigtigt at fokusere på de gode historier, skabe åbenhed og inspirere andre potentielle mønsterbrydere.
Move on er også titlen på den indlagte CD, komponeret og indspillet af Juno Berthelsen, som er bror til Julie.