Kampen for en far er historien om Anne Sofie, som blev født i 1948 af en grønlandsk mor og en ukendt dansk far. Hun blev af den grund mobbet og blev en sårbar og indadvendt pige. Ønsket om kontakt til faderen voksede, og med moderens modvillige mellemkomst fandt Anne Sofie sin far i 1965, da hun var 17 år. Faderen var glad over datterens initiativ og ønskede at indlemme hende i sin familie. Hans hustru modsatte sig imidlertid, mens andre familiemedlemmer som bedstemoderen og fasteren tog godt imod Anne Sofie. Far og datter nåede kun at få tre uger sammen, inden han døde som følge af en trafikulykke. Herefter kom der for Anne Sofies vedkommende en barsk tid med arvestrid og en kamp for at blive accepteret, men også en spændende tid, hvor hun udvikler sig og får skabt et forhold til sin danske familie.
Bogen er bygget op omkring den velbevarede brevveksling, der har været mellem Anne Sofie og hendes danske familie, først og fremmest hendes far, bror og faster, bundet sammen af Anne Sofie Hardenbergs øvrige erindringer og samtidige fotos.

Anne Sofie Hardenberg har i de senere år gjort sin store interesse for og viden om grønlandske råvarer til sin hovedbeskæftigelse. Hun er forfatter til kogebogen Igaassat – Opskrifter, Atuakkiorfik, 2007, som blev nr. 3 i en international konkurrence for kogebøger. Samme år blev hun udnævnt til Grønlands madambassadør for Ny Nordisk Mad, og i 2008 startede hun firmaet Kvann ApS sammen med tre partnere i Danmark.
Pia Christensen Bang er journalist og har boet og arbejdet i Grønland i en årrække, blandt andet som nyhedschef i KNR, Grønlands Radio, og fra 2008 som kommunikationsmedarbejder i Air Greenland. Hun har tidligere skrevet bogen Seje kvinder, en portrætbog af syv grønlandske kvinder, milik publishing, 2007.

Han bliver sendt på en ekspedition rundt til isbjørnen, ørnen, hvalen og andre dyr og får af hver enkelt en gave, som han skal overbringe Havets Mor. Som i det kendte grønlandske sagn om Havets Mor er det nemlig hende, der skal formildes, når menneskene har opført sig tankeløst og ødslet med ressourcerne.
Pigen Asiaq, som Tulugaq er forelsket i, samt en irriterende rival spiller også en vis rolle i den dramatiske og humoristiske fortælling, der foregår i to parallelle verdener på samme tid.
Sila er en moderne og utraditionel fabel for 8-12 årige, som forbinder Grønlands mytologi og inuits traditionelle natursyn med nutidens klimaproblemer.

Lana Hansen, er født i Qaqortoq, Sydgrønland, i 1970. Hun har tidligere udgivet en ungdomsbog, Ornigisaq med digte og noveller. Arbejder free-lance med kulturelle projekter omkring miljø og klimaforandringer, bl.a. COP15/Climate Greenland i København.
Sila er illustreret af multikunstneren Georg Olsen (Kiiu), født i 1974 i Qeqertarsuaq, Nordgrønland, som især er kendt som sangskriver og bassist i bandet Liima Inui.
Det flotte og utraditionelle lay-out står Jette Brandt for. Hun er også grafikeren bag blandt andet Julie Edel Hardenbergs meget roste bøger.

Sila udkommer også i en grønlandsk og en engelsk udgave.

Kasper og Malik er på lejrtur med deres klasse. Sammen med to piger kommer de væk fra de andre, men heldigvis finder de dem igen.

Dejlig billedbog for de 4-8 årige af Naja Lund der tidligere har udgivet Frikvarter – en bog lidt større børn om kærlighed og sorg.
En af Grønlands dygtigste billedkunstnere, Arnannguaq Høegh, er gået helt nye veje med sine illustrationer til Min ven Sofus. De utraditionelle fotocollager fremhæver det drømmeagtige i Berthis oplevelser.

Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Thorgeirsdóttir har tidligere udgivet den prisbelønnede børnebog Englen på 2. sal.
Bogen er skrevet på både dansk og grønlandsk.

Hej, uanga Appelsiinamik ateqarpunga! Appelsiinaavunga ornikkusutannut sukkasoorujussuarmik timmisinnaasoq. Uagut appelsiinat inuit mamaraatigut. Appelsiinanilli kikkunnut tamanut naammattunik peqanngikkunik, assorsuaq assortuutilersinnaapput. Amerlanertigut akunnerminni qanoq iliorlutik agguaaqatigiissinnaanertik, taamaalillutillu tamarmik nuannaarsinnaanertik, paasiniaqqaanngivillugit kamaatilertarput. Qaagit nunarsuarmilu appelsiinat inuillu akornanni timmeqatigalunga angalaaqatigalunga.

Akerleriissutinik isumaqatigiissaaniartartup eqqissinermullu tunngasunut ilisimatuup nunat tamalaat akornanni ilisimaneqartup Johan Galtungip qanilaartumik quianartumillu sammisaq imaannaanngitsoq matumuuna ingerlateqqippaa: Inuit akerleriissutinik aaqqiiniarsinnaanerat – aaqqiiniarsinaannginnerallu – aammalu akunnerminni ilakkuminaqatigiillutik inooqatigiissinnaanerat.

Johan Galtungip isumaliutersuutaa tassaavoq inuit akornanni akerleriissutit aammalu naalagaaffissuit akornanni akerleriissutit assiigiimmik anigorniarneqarsinnaasut: Illuatungeriit marluusut akornanni akerleriissutit tamarmik assigiinngitsunik tallimanik inerneqarsinnaapput. Taakkunani marluk tassaapput arlaata ajugaasinnaanera. Pingajuat tassa imminnut naaperiarsinnaanerat, tamannali uanga akerleraara affaannarmik angusaqarfiummat. Sisamaat tassa qaangiineq ajungitsoq, takorluuisinnaassuseq akerleriissutsimillu sangutsitsineq atorlugit illuatungeriit piumasaannik angusaqartitsineq. Soorlu assersuutigalugu inuit marluk appelsiina avissagunikku, qalipaanik kagiliorsinnaapput inerittussaalu nunamut ikkullugit. Inernissat tallimaat tassaavoq aaqqiineq ajortoq, illugiit tamarmik piumasaqaatiminnik atorunnaarsilluinnarlutik. Soorlu immaqa appelsiina inummut allamut tunniullugu, atuakkiortoq norgemiut aviisianni apersorneqarluni taama oqaaseqarpoq. Taannattaaq isumaqarpoq meeqqat inersimasuniit pikkorinneroqisut matumani qitiusumik paasinninnissamut taamalu 73-inik ukioqarluni siullerpaamik meeqqanut atuakkiorsimalluni, oqaatsinut qulinut nutserneqareersumik.

Appelsiina timmisinnaasoq oqaluttualiaavoq alutornartoq appelsiina silarsuarmi tamarmi timmisaqattaarluni appelsiinamik nuannaaruteqarsinnaanermik pitsaanerpaamik ujaasisoq pillugu. Johan Galtungip ernerata, Andreas Galtungip, atuagaq imilertakkat atorlugit qalipaatigeqisumik alutornaqisumillu assiliartalersorsimavaa, taamalu oqaluttualiaq tiguartinnarnerullunilu itinerusutut misinnarsisillugu. Oqaluttuaq kulturini tamani meeqqanut (inersimasunullu!) oqariartuuteqarpoq naqiterisitsisarfillu milik suliniuteqarusuppoq atuakkap nunami maani siammarneqarnissaanut – ilaqutariinnut, paaqqinnittarfinnut atuarfinnullu, inuttut ineriartornissamik sammisaqarnermi atortussanut ilanngunneqarsinnaalluni.

Allaaserinnittartut allapput:
Atuagaq angajoqqaanut, akerleriissutit pillugit meeqqaminnik oqaloqatiginnikkusuttunut atuarfinnullu, pimmatiginninnerup sakkortusigaluttuinnarlunilu siaruaakkaluttuinnarfianut, inassutigerusunnaqaaq.
Laila Ramlau-Hansen, AG

Sulimi paasinngilara akerleriissutinik aaqqiiniarneq qanoq ittoq pitsaanerpaajunersoq. Aaa, immaqaana taamaatussaasoq!!!! Atuartussap nammineq apeqqut taanna isumaliutigilissavaa (…) Atuagaq atuakkanut ilisivinnguanni pisaanernut ilaassaaq.
Aminnguaq Dahl Petrussen, Sermitsiaq

Naak tamatta assigiinngitsuugaluartugut taamaattoq timerput assigiimmik pissuseqarpoq. Nerigaangatta, arpakkaangatta, anersaartoraangatta timitsinni tupinnartorpassuarnik pisoqartarpoq.

Timi, malugissutsit inuunerullu ingerlanerani pisartut pillugit ilisimasat isumaliutiginartut.

Timi aamma Nunarsuaq ilisimasat piviusut pillugit atuakkiaapput meeqqanut tallimaniit aqqaneq-marlunnik ukiulinnut naleqquttut, assaat aamma atorlugit atuarneqarsinnaasut! Qalii qullunganeqarput qupperneqarsinnaasunik, immikkoortoqarluni nusunneqarsinnaasunik, kaavitinneqarsinnaasunik allatulluunniit tupaallatsitsisinnaasunik. Paasisassarsiorusukkaanni – ilikkagaqarniaatigaluni. Isiginnaajutigalugit oqallisigalugillu atuagassaqqissut, paaqqinniffinnilu atuarfinniluunniit immikkut sammisaqarnerni atugassaqqissut.

Atuakkat Kididoc-imeersut taakku maannamut nunani 23-ni saqqummereerput.

Atuakkami meeqqat alapernaatsumik aperisarnerat aallaavigineqarpoq – akissutissanillu ujarlerniarlutik qanoq paasisassarsiorsinnaanersut isummersuilluni.

Nunarsuaq aamma Timi paasissutissanik piviusunik atuagaapput 5-niit 12-nnik ukiulinnut, aamma assaat atorlugit atuarneqarsinnaasut! Qalii qullunganeqarput qupperneqarsinnaasunik, immikkoortoqarluni nusunneqarsinnaasunik, kaavitinneqarsinnaasunik allatulluunniit tupaallatsitsisinnaasunik. Paasisassarsiorusukkaanni – ilikkagaqarniaatigaluni. Isiginnaajutigalugit oqallisigalugillu atuagassaqqissut, paaqqinniffinnilu atuarfinniluunniit immikkut sammisaqarnerni atugassaqqissut.

Atuakkat Kididoc-imeersut taakku maannamut nunani 23-ni saqqummereerput.

Dobbeltsproget børnebog.